Få All Inclusive på udvalgte hoteller til KUN 10 KR
Tilbage
Luk
Når en billet er købt, fremsender vi et rejsebevis (E-ticket) til den oplyste kontaktperson for rejsen. Rejsebeviset indeholder alle relevante oplysninger om rejsen, de rejsende, eventuelle tilvalg samt bookingnummer og betalingsinformation.
Vi opfordrer til, at alle oplysninger gennemgås grundigt for at sikre, at de er korrekte. Det er særligt vigtigt, at navnene stemmer overens med oplysningerne i passet, og at e-mailadresse samt telefonnummer er angivet korrekt. Dette sikrer, at rejsebeviset er gyldigt og kan anvendes uden problemer.
For rejsende under 18 år skal en ”Under 18-erklæring” udfyldes og underskrives af en forælder eller værge senest 30 dage før afrejse. Erklæringen bekræfter, at der er givet tilladelse til at rejse med DUF Rejser.
Såfremt erklæringen ikke modtages inden fristen, vil rejsen blive annulleret uden mulighed for refundering af det indbetalte beløb.
Hvis det bliver nødvendigt at afbestille rejsen, bedes I hurtigst muligt kontakte DUF Rejser på telefon 70 22 66 06 inden for vores åbningstider eller sende en e-mail til info@DUF-Rejser.dk. Efter henvendelsen vil DUF Rejser fremsende en skriftlig bekræftelse på afbestillingen.
Hos DUF Rejser prioriterer vi vores gæsters tryghed og sikkerhed højt. Vi er bevidste om, at mange unge rejser med os for første gang uden deres forældre, og derfor har vi implementeret flere tiltag for at sikre en tryg og sikker rejseoplevelse. Ønsker i at læse yderligere om sikkerhed og tryghed på vores destinationer læs mere her.
På alle vores destinationer tilbyder vi en nødtelefon, der er bemandet døgnet rundt af vores erfarne destinationspersonale. Denne telefon er forbeholdt vores gæster og kan benyttes i nødsituationer eller ved behov for assistance. Telefonnummeret til nødtelefonen udleveres ved ankomst, kan findes i vores DUF Rejser mobilapp, som vores gæster får adgang til inden afrejse samt findes herunder:
Magaluf: +45 93 93 54 08
Ayia Napa: +45 93 93 57 02
Sunny Beach: +45 93 93 56 03
Udover nødtelefonen har vi etableret faste mødepunkter på destinationerne, hvor vores gæster kan komme i kontakt med en guide både dag og nat. Dette sikrer, at hjælpen altid er inden for rækkevidde, uanset tidspunktet.
Vores guider har gennemgået en professionel guideskole og er certificeret i førstehjælp. De er trænet til at håndtere forskellige situationer og står klar til at assistere vores gæster under hele rejsen. Flere af vores guider har mange års erfaring i rejsebranchen, hvilket bidrager til en høj standard af service og sikkerhed.
På alle vores destinationer har vi et tæt samarbejde med lokale myndigheder, herunder læger og hospitaler. Dette sikrer, at vores gæster altid har adgang til hurtig og kompetent hjælp, hvis behovet skulle opstå. En erfaren guide vil altid følge med vores gæster til hospitalet eller lignende faciliteter i sådanne situationer.
Vi udvælger nøje vores hoteller, så de ligger i kort afstand til både centrum, stranden og nattelivet. Dette reducerer transporttiden og øger sikkerheden, især om natten, da vores gæster har korte afstande tilbage til deres indkvartering.
Vi anbefaler på det kraftigste, at vores gæster benytter DUF Rejsers transferbus, da det er den sikreste og mest pålidelige transport mellem lufthavnen og hotellet. Vores transferbusser er ledsaget af en eller flere erfarne guider, der sikrer, at de rejsende ankommer sikkert både ved ankomst og ved hjemrejse. Forældre og værger kan derfor være trygge ved, at deres barn bliver taget godt imod og får en tryg transport til og fra destinationen.
Vigtigt ved hjemrejse:
Hvis der er bestilt transfer til lufthavnen ved hjemrejsen, anbefaler vi, at de rejsende har tjekket ud og er klar i hotellets reception senest 15 minutter før det oplyste opsamlingstidspunkt. Oplysninger om hotel-pickup vil være tilgængelige i appen 24 timer før afrejsetidspunktet.
Vi opfordrer alle vores gæster til at deltage i DUF Rejsers informationsmøde, som afholdes umiddelbart efter ankomsten til destinationen. På mødet gennemgår vores guider:
✔️ Sikkerhedsforanstaltninger og generelle forholdsregler
✔️ Oplysninger om destinationen og nærområdet
✔️ Vores arrangementer og aktiviteter
✔️ Praktiske råd til et trygt og problemfrit ophold
Ved at deltage i informationsmødet sikrer de rejsende sig al nødvendig viden for at få en sikker og vellykket ferie.
Den lovpligtige aldersgrænse for servering af alkohol på vores rejsemål er 18 år. Dog er det vores erfaring, at denne regel ikke altid håndhæves strengt på alle barer, restauranter og natklubber. Det er de enkelte serveringssteder og hotellers ansvar at sikre overholdelse af lokal lovgivning, og DUF Rejser kan derfor ikke påtage sig ansvaret for håndhævelsen af aldersgrænser.
Vi anbefaler derfor, at forældre og værger tager en dialog med deres barn om alkohol.
For at gøre rejsen endnu mere overskuelig anbefaler vi, at både forældre/værger og gæster downloader DUF Rejser-appen. Appen giver adgang til en række nyttige funktioner, herunder:
For at logge ind i appen skal bookingnummer og internetkode, som fremgår af rejsebeviset, anvendes.
Hvis I har yderligere spørgsmål eller bekymringer vedrørende jeres barns rejse, er I velkomne til at kontakte os på telefon 70 26 72 77 eller via e-mail på info@duf-rejser.dk. Vores team står klar til at besvare jeres henvendelser og sikre, at både I og jeres barn føler jer trygge ved rejsen.
KONTAKT
TLF:+45 70 267 277
Mail: info@DUF-REJSER.DK.
Mandag: 10:30 - 17:30
Tirsdag: 10:30 - 17:30
Onsdag: 10:30 - 17:30
Torsdag: 10:30 - 17:30
Fredag: 10:30 - 15:00
REJSEMÅL
LOGIN TIL Min billet