Tilbage
Luk
09.10.2023 - Skrevet af Anders M.
I dette blogindlæg vil vi guide dig gennem de praktiske aspekter vedrørende din flyvetur til Ayia Napa, herunder flyvetiden, check-in i lufthavnen, ankomsten til din destination og transport til dit hotel.
Flyvetiden til Ayia Napa fra danske lufthavne varierer en smule, men generelt kan du forvente en flyvetid på omkring 4 timer og 15 minutter, afhængigt af den specifikke rute og afrejselufthavn.
Når du skal til Ayia Napa, så lander du i Larnaca Lufthavn, som er den lufthavn der ligger nærmest ferieresortet Ayia Napa. Fra Larnaca til Ayia Napa er der kun en kort tur på omkring 40 minutter i i bus til hotellet.
For os hos DUF-Rejser er det utrolig vigtigt, at hele din rejse til Ayia Napa går som smurt, og uden nogen problemer. Vi har arrangeret rejser for unge til Ayia Napa i en årrække, og vi ved hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Så stol trygt på os, når vi sørger for at organisere ferien til perfektion.
Vi anbefaler også at du husker de gode råd til kufferten, inden du rejser afsted til Ayia Napa på Cypern
Hvis du rejser fra Københavns Lufthavn(Kastrup Lufthavn) og flyver direkte, så vil flyvetiden til Larnaca lufthavn tage ca. 4 timer og 15 minutter. I Københavns lufthavn, hvor de er ekstremt professionelle, kan du godt forvente at det hele går som smurt. Når du ankommer til Københavns lufthavn er det godt at vide, at der er flere terminaler. Som tommelfingerregel checker alle afgange med SAS ind fra Terminal 3, og diverse andre flyselskaber checker ind i terminal 2.
Når du ankommer til lufthavnen, så skal du orientere dig på de store skærme, hvor du kan se netop hvilken check-in skranke du skal gå til. Dit flynummer står på din billet.
Rejser du fra Billund lufthavn til Ayia Napa, så skal du også forvente en flyvetid på ca. 4 timer og 15 minutter til Larnaca lufthavn. I Billund lufthavn findes kun én terminal, så her er det endnu nemmere at finde rundt. Her skal du også blot orientere dig på de store skærme, som er opstillet i afgangshallen, og finde det flynummer som står angivet på din billet.
Når du er kommet sikkert frem med flyet til Larnaca lufthavn, og flyet har taxiet ind til gaten, så skal du igennem en paskontrol før du kommer til bagagebåndet. I Larnaca lufthavn har de for nyligt fået etableret nogle elektroniske pasaflæsere, hvor du først skal scanne dit pas. Efter du har scannet dit pas får du udleveret en lille kvittering, som du skal aflevere til kontrollørerne inden du kan gå ud til bagageudleveringen.
Når du har fået din bagage udleveret (hvis du har tilkøbt denne service), står vores DUF-Guider klar til at tage imod dig, så snart du træder ud i ankomsthallen. DUF Guiderne er ikke til overse, da de står med store tydelige skilte og byder velkommen.
Hos DUF-Rejser har vi lejet vores egne transferbusser, som vil tage dig og dine venner direkte fra lufthavnen til dit hotel i Ayia Napa. Vores guider, som møder dig i ankomsthallen, vil hurtigt krydse dig af på en liste, og herefter vise dig frem til bussen som skal køre dig til hotellet.
En af vores erfarne guider vil naturligvis følge med på bussen og give dig masser af brugbar information. Når I efter en kort køretur når frem til hotellet, så vil en af vores guider hjælpe jer med at få checke ind, så i uden nogen former for bekymring kan starte med for alvor at holde ferie i Ayia Napa.
Når ferien er slut, og du forhåbentlig har haft en skøn ferie i Ayia Napa, så er det tid til at vende hjem. Hos DUF-Rejser sørger vi selvfølgelig for, at din tur hjem bliver ligeså smooth, som da du ankom. Vi koordinerer alle de nødvendige detaljer, så du uden at bekymre dig kan nyde den sidste stund i Ayia Napa ved poolen eller på stranden, og få den sidste tan.
Information om, hvornår transferbussen vil komme og hente dig på hotellet og transportere dig til lufthavnen, vil blive sat op på opslagstavlen i receptionen på hotellet og i DUF-Appen dagen inden hjemrejse.
OBS. Bustransport fra lufthavnen til hotellet i Ayia Napa (og retur) er en ekstra service, som skal tilkøbes i forbindelse med din feriebooking.
KONTAKT
TLF:+45 70 267 277
Mail: info@DUF-REJSER.DK.
Mandag: 10:30 - 17:30
Tirsdag: 10:30 - 17:30
Onsdag: 10:30 - 17:30
Torsdag: 10:30 - 17:30
Fredag: 10:30 - 15:00
OBS. I perioden 2 til 18 december holder vi åbent med begrænsede åbningstider. Vi holder åbent mandag til fredag fra kl.12.00 - 14.00.
REJSEMÅL
LOGIN TIL Min billet